Boltinggaard udskilt som hovedgård

I starten af 1800-tallet bliver Boltinggaard udskilt som en hovedgård. Der blev i alt udstykket 124 matrikel numre. Den store skov blev udstykket i 85 parceller, således opstod landsbyen Boltinggaard Skov. Skoven var alligevel så medtaget pga. kvægets afgræsning og med deraf opstået lysninger, som efterhånden blev pløjet op, så man fik tilladelse til at rydde skoven. Den var ikke værd at frede.
I Boltinggaard Skov opstod således omkring 1815 over 50 større og mindre husmandsbrug og gårde, der fik deres egen jernbanestation midt i bebyggelsen.

Ejeren Frederik Juel, som købte hovedgården satte skik på avlsbygningerne og markerne mv. og fik derved en regelmæssig gård ud af det. Ligeledes fik han skik på parken. Men statsbankerotten i 1814 slog ham ud.

Grundloven og enevældens ophør
I 1848 fik Danmark sin grundlov. Det afsluttede en enevældig tid, der havde varet fra 1660 indført af Frederik den III. I den periode var adelens magt mindsket. Med enevældens indførelse i 1660 mistede "den gamle adel" meget af deres indflydelse og flere gamle privilegier blev afskaffet. En ny række privilegier blev indført på den anden side over for en ny type adelsmænd (friherrer), som blev adlet af kongen til gengæld for tro tjeneste i det enevældige system.

Boltinggaard i midten af 1800-tallet
Næste ejer var Holger Christian Pedersen (1853-1854). Nu fik gården igen lov til at forfalde. Det er kendetegnende, at med det resterende areal, som er jord af ringe bonitet og en stor bygningsmasse, kan ingen få økonomien til at hænge sammen på Boltinggaard. Under ejerskabet af urmager Jessen fra 1854 til 1857 blev de nuværende bygninger opført, efter en brand havde ødelagt de gamle bygninger.

Grundtvigs ånd på Boltinggaard
En godsejer H. Langkilde erhvervede derefter ejendommen. Han blev ven af præst Vilhelm Birkedal i Ryslinge. Da denne blev afsat 1865 blev det desuden forbudt ham at prædike for hans menighed i præstegårdsladen. Langkilde stillede herefter sin store lade til rådighed, og Birkedal holdt sine prædikener og gudstjenester i Boltinggaard gamle løglade. I Tveedskoven blev der endvidere holdt store grundtvigske vennemøder.

Birkedal var den første valgmeningspræst i Danmark. Han støttede Kolds og Grundtvigs skoletanker, som blev ført ud i livet med den første friskole i 1852 i Dalby på Hindsholm.

Boltinggaard blev udstykket i 1924
Langkildes datter og hendes mand H. Lousen solgte Boltinggaard i 1924 til udstykningsforeningen, som opretter 11 statshusmandsbrug.
Loven om statshusmandsbrug var blevet ændret i 1919. Den muliggjorde, at man nu kunne oprette statshusmandsbrug af en sådan størrelse, at man kunne leve af jorden. Brugene blev oprettet med statsstøtte af forskellig karakter.

Boltinggaards nu endnu mere formindskede parcel blev solgt til proprietær M. Mikkelsen, som fik oprettet Boltinggaards trinbræt ved Fåborg-banen overskæring ved Tvedskoven.

Efter flere ejerskifter kom Boltinggaard i hænderne på Skibsreder C. Clausen, der moderniserede gården både ude og inde, så det blev en dejlig ”lystgård”.

Han lavede desuden turbine med vand fra mølledamen samt satte tremmer i kældervinduerne, hegnede haven ind med pigtråd og lavede beskyttelsesrum. Han frygtede krig og sørgede for at være selvforsynet og godt forberedt.

 

 

tegning lille

Konferencelokaler på Boltinggard Gods

 
Tegninger af Boltinggards indbydende rammer giver et godt indtryk af de mange muligheder, som de moderniserede konferencelokaler byder på. Se tegninger og få overblik - klik på foto.