Boltinggaard Gods

Familien Rosenstand bor idag på Boltinggaard Gods og består af Peter-Vilhelm og hans kone Nicoline samt deres tre børn Rosemarie, Carl-Vilhelm og Winston Emil. Peter-Vilhelm overtog Boltinggaard efter sine forældre i 1996, men flytter først ind i 2005 sammen med Nicoline efter en større istandsættelse af hovedbygningen. 

Boltinggaard har igennem tiden levet en omskiftelig tilværelse, med mange forskellige ejere. Hver især har sat deres aftryk på godset samt i lokalsamfundet

Den svenske adelsmand Peder Thott, opfører Boltinggaard omkring 1579. Han var gift med Birgitte Skram, der var datter af søhelten Peder Skram. Den nuværende hovedbygning er opført i 1854, efter en brand havde ødelagt de gamle bygninger. Boltinggaard Skole, der i dag har til huse i Ringe museum, blev oprettet i 1704 af Anna Helwig vor der Kuhla fra Boltinggaard. En anden ejer af Boltinggaard fra 1773, var general Hans Henrik Eichstedt. Han byggede et meget fornemt gravkapel i Ringe kirke til sin famile, der endte med at ruinere ham så han måtte sælge Boltinggaard. 

Peter-Vilhelms familie køber Herregården i 1972 og allerede dengang gennemgår Boltinggaard større istandsættelser og tiltag på ejendommen.

Idag er Boltinggaard en moderne drevet virksomhed med land og skovbrug samt udlejning af huse. I alt er ejendommen på 665 ha. 300 ha er landbrugsjord, heraf 200 drevet økologisk. Skovbruget omfatter 250 ha.

På godset har vi møde samt selskabslokaler til kurser og events, samt mulighed for overnatning i vores nyistandsatte gæsteværelser.

tegning lille

Konferencelokaler på Boltinggard Gods

 
Tegninger af Boltinggards indbydende rammer giver et godt indtryk af de mange muligheder, som de moderniserede konferencelokaler byder på. Se tegninger og få overblik - klik på foto.