Den økologiske malkefårs produktion
Med købet af en malkefårsbesætning i efteråret 2003 skiftede driften retning fra planteavl til husdyrproduktion.
Boltinggaard gods er en gammel herregård, men det betyder ikke at produktionen behøver at være det. Det er vigtigt at der ikke går tornerosesøvn i forretningen, selvom omgivelserne let giver inspiration til det. For os er stilstand det samme som tilbagegang.
Boltinggaard er eneleverandør af fåremælk til Løgismose Mejeri. Boltinggaards får producerer mælk til Løgismoses økologiske Fetaost med fåremælk, Den Blå Fåreost, der vandt Børsens guldmedalje fødevarepris 2004, samt det nyeste produkt, Fåremælks yoghurt. Flere nye og spændene produkter er under kontinuerlig udvikling.
| | | | | Det er i en 1020 kvadratmeter stor nyindrettet løsdriftstald, at vores får til daglig opholder sig. Løsdriftstalden er en staldtype, hvor dyrene går frit omkring og får nystrøet halm hver dag. I sommer halvåret er fårene ude hver dag på de næringsrige græsmarker, som er udlagt med en blanding af kløver og rajgræs.
Fårene er af den hollandske race; østfrisisk malkerace. Fårene bliver malket 2 gange dagligt, mellem kl.5.00 - 8.00 om morgenen, og igen mellem kl.15.00-18.00 om eftermiddagen. | I forbindelse med løsdriftstalden er der etableret en malkestald. Her går fårene ind i hold af 14 og bliver malket.
Fåremælken leveres til det fynske mejeri Løgismose. Mejeriet ligger i Vejle Allersted, som ligger 14 km fra Boltinggaard. Løgismose har specialiseret sig i at fremstille oste af høj kvalitet. Under Løgismose a/s hører desuden en delikatesse butik i København, samt restaurationer som udelukkende udvælger og håndterer nøje udvalgte råvare.
Det økologiske får
Fårene på Boltinggaard, skal ligesom alle andre økologiske husdyr leve op til nogle mindste regler for økologisk produktion.
Foderet til dyrene, skal være økologisk dyrket og fremstillet. Ved pasningen af fårene skal der tages hensyn til deres biologiske og adfærdsmæssige behov. Dette hensyn gælder selvfølgelig også i forbindelse med opstaldningen. Dyrene skal eksempelvis være mindst 150 dage på græs. | | | | | Sygdomme skal først og fremmest forebygges, men hvis dyret er sygt skal det behandles. Kød og mælk skal tilbageholdes mindst 2 gange så lang tid som i konventionel produktion.
Fåret er en lille drøvtygger dvs. dens fordøjelsessystem ligner koens meget. Fåret har dog endnu større behov for groft foder.
Vi mener at dyrevelfærd og god kvalitet går ud på et. Der er en tæt forbindelse mellem hvordan dyrene har det, og hvordan kødet smager.
På den måde kan man sige at smag, kvalitet og dyreetik går op i en højere enhed. | | | | | | | | |
|
